Referat af byggemøde i august

Referat af Byggemøde i august

Tilstede: Friederikke (Midtdyssen), Peter (Fabriksområdet), Giampiero (Fredens Ark), Sara (Psyak), Eva (Mælkebøtten), Karsten (Mælkevejen), Kirsten (BK), Roben (BK), Gert (BK), Ref.: Stine (BK). Afbud: Adam (Norddyssen), Allan (Nordområdet), Maskinhallen.

1. Valg af ordstyrer og godkendelse af sidste mødes referat: Gert er ordstyrer, referatet er godkendt.

2. Regnskaber: Der var ingen kommentarer til regnskaberne, de blev godkendt.

3. Ansøgninger:

1/3- ordninger:

  • Line søger 2190 kr. til udskiftning af rådden kip. Godkendt.
  • Sara søger 3033 kr. til loftisolering. Godkendt.
  • Gerda søger 2820 kr. til kvistkonstruktion. Godkendt.
  • Psyak building søger 5505 kr. i forbindelse med råd og svamp. Forhåndsgodkendt under forudsætning af, at ansøgningen bliver godkendt på områdemødet.
  • Novahuset søger 6689 kr. til tagreparation og udskiftning af to flugtvejsvinduer. Desuden ansøger området om at få arbejdslønnen dækket af særlige sociale hensyn. Ansøgningen skal revideres, da der kun gives 1/3 til ét flugtvejsvindue. BM forhåndsgodkender et revideret budget.
  • Psyak building husmøde søger en rammebevilling på 5000 kr. til udskiftning af ovenlysvinduer + arbejdsløn. Der gives ikke 1/3 til vinduer, og der ydes kun tilskud til arbejdsløn, hvis området indstiller til det af særlige sociale hensyn. Byggekontoret og Psyak building må stikke hovederne sammen og revidere ansøgningen.
  • Liv og David søger 692 kr. til isolering af loft + 4159 kr. til gulvisolering. Det blev godkendt at bevilge penge til loftisoleringen. Gulvisolering er pt. ikke omfattet af 1/3 ordningen. Områderne skal beslutte, om de vil ændre vedtægterne, så de kommer til at omfatte gulvisolering. Alle områderepræsentanter opfordres til at tage diskussionen op på deres områdemøder og melde tilbage på næste byggemøde. Derefter tages ansøgningen op igen.

Den grønne lånefond:

  • Liv og David søger 24.000 kr. Godkendt.
  • Kimona søger 24.000 kr. Godkendt under forudsætning af, at ansøgningen godkendes af områdemødet.

Andre ansøgninger:

  • Søren Pagode søger om et rammebeløb på 3800 kr. til at revidere budgettet for 1. etape af brandsikringen af Fredens Ark + et rammebeløb på 6500 kr. til at stå til rådighed for spørgsmål fra håndværkere på Fredens Ark og skitsere anden etape af renoveringen. Midlerne kan bevilges fra puljen til eksterne konsulenter. Godkendt.

4. Siden sidst:

Gartnergruppen og Maskinhallen var ikke til stede. De var savnet - og opfordres stærkt til at dukke op til næste møde.

Byggekontoret orienterede:

  • Arbejdet med renovering af Norddyssevejen er i fuld gang. Der er blevet drænet, lagt vejkasser og grusbelagt – nu mangler der bare at blive asfalteret.
  • Nogle skiferplader i taget over Ungdomsklubben er knækket og faldet ned. Muligvis på grund af en eller anden tumpe, som har klatret på taget. Taget holder stadig tæt, men vi må hurtigst muligt få samlet et hold, som kan lave det. Det kan evt. finansieres ved en 1/3-ordning.
  • Byggekontoret er startet til supervision for at styrke kommunikationen, arbejdsgangene og team-ånden. Det går godt.

Orientering om Fredens Ark: Arbejdet er i gang. Der er støbt fundamenter til brandtrapperne, og de er snart klar til at blive sat op. De mindre brandsikringsopgaver inde i huset skrider også frem.

5. Ansættelse af koordinator: Byggekontoret har modtaget en enkelt jobansøgning til stillingen som byggekoordinator. Heldigvis var det en meget spændende og kompetent ansøger, som der er fuld enighed om at ansætte. Velkommen til Khurt!

6. Evt.: Alle områderne opfordres til at tænke over de kommende budgetforhandlinger og diskutere, hvad de godt kunne tænke sig at lave det kommende år. Der har også været en masse uenigheder omkring lønforhold på Christiania her i foråret, så der er stort behov for, at områderne diskuterer sagen på deres områdemøder og dukker op til budgetmøderne.

Kærlig hilsen Byggekontoret

 

Sidste nyheder