Referat af byggemøde i september
Tilstede: Friederikke (Midtdyssen), Alfred (Mælkevejen), Anna Maja (Psyak), Frank (Blå Karamel), Shanna (Mælkebøtten), Peter (Fabriksområdet), Allan (Nordområdet), Tobias (Musikloppen), Robert (Gartnergruppen), Albert, Michael, Joram, Rosi, Khurt (BK), Kirsten (BK), Roben (BK), Gert (BK), Ref.: Stine (BK). Vi savnede byggerepræsentanterne fra Norddyssen, Syddyssen, Fredens Ark & Maskinhallen og håber, I dukker op på næste møde.
1. Valg af ordstyrer og godkendelse af sidste mødes referat: Shanna er ordstyrer, referatet er godkendt.
2. Regnskaber: Regnskaberne balancerer. Der er penge på kontoen til sociale boligtiltag, som områderne kan søge, hvis en person i området af sociale årsager trænger til hjælpende hånd med at vedligeholde sin bolig. Alle (på nær én) er up to date med deres afdrag til den Grønne Lånefond – det er super! Regnskaberne blev godkendt.
3. Ansøgninger:
1/3- ordninger:
- Anna Maja søger om 5770 kr. til en ny skorsten. Godkendt.
- Morten og Terese søger 3099 kr. til en ny skorsten. Godkendt.
- Ronja søger 4311 kr. til kloak & reetablering af murværk. Forhåndsgodkendt under forudsætning af, at ansøgningen kommer i Ugespejlet.
Den grønne lånefond:
- Tati & Anna Maja søger 2 x 24.000 kr. til en ny masseovn. Godkendt.
- Isabell søger 24.000 kr. til renovering af sit hus. Godkendt.
- Adam & Palma søger 2 x 24.000 kr. til et nyt børneværelse. Ansøgningen kunne ikke behandles, da der ikke var en byggerepræsentant fra Norddyssen tilstede.
- Jokke søger 24.000 kr. til færdiggørelse af kip, dræn og fundament. Den kunne heller ikke behandles, af samme årsag.
Andre ansøgninger:
- Byggekontoret søger 42.500 + moms til et nyt nøglekort-låsesystem, som bl.a. skal gøre det lettere at holde styr på, hvem der bruger værkstedet og værktøjet og undgå at værktøjet forsvinder. Ansøgningen blev afvist, fordi en del af byggerepræsentanterne mente, at det var for dyrt. Byggekontoret blev i stedet opfordret til at registrere værktøjet, fx ved en månedlig optælling, og til at gøre det genkendeligt ved at mærke det med navn, telefonnummer og evt. dyppe det i maling eller noget i den dur. Det blev besluttet at udskifte de nuværende låse med et almindeligt låsesystem.
4. Siden sidst:
Maskinhallen orienterer: Punktet blev aflyst, fordi der ikke var en repræsentant fra Maskinhallen tilstede. Kom, kom, kom til det næste møde!
Gartnergruppen orienterer: Gartnergruppen har arbejdet på at gøre Christianias grønne områder, som fx Fredens Eng og Ridebanen, klar til fødselsdagen. Desuden har de pyntet et hjørne ved Tinghuset med nye træer. Når fødselsdagsfesten og menneskemylderet er stilnet af, tager de bl.a. fat på at fikse trapperne langs volden.
Byggekontoret orienterer:
- Der er fuld gang i brandsikringen af Fredens Ark. Den første vinkeltrappe er ved at blive monteret, og den anden er klar til at blive monteret efter fødselsdagen. Ombygningen til den indvendige brandsikring er ved at være afsluttet, dog er der uklarheder om finansieringen af et fyr i flugtvejen, og projektet kan ikke afsluttes, før der er fundet en løsning.
- Der er blevet ryddet op i det omfattende el-kaos på Carl-Madsens plads, så sikkerheden er styrket til fødselsdagen.
- Væggen i bygningsværkstedet er blevet isoleret.
- Udkørslen fra Norddyssen er blevet asfalteret.
- Byggekontoret håber på at komme i gang med at bygge handicaptoilettet ved Månefiskeren, så snart området er nået til enighed omkring projektet.
- Byggekontoret søger en ny sekretær, da den nuværende beklageligvis har sagt op på grund af tidsmangel.
5. Budget - tilbagemelding fra områderne om ønsker og planer for det kommende år: Punktet blev udsat til et ekstraordinært byggemøde torsdag d. 6. oktober kl. 20.00.
6. Isblå huse - byggefelter og byggeplaner i områderne: De berørte områder skal tage stilling til, hvor de beboere, som skal genhuses inden for et år, kan bo. Søren Pagode, som er projektleder på genhusningerne, kommer rundt til de relevante områdemøder og orienterer inden for den nærmeste fremtid. Byggekontoret opfordrer folk til at åbne armene og udvise hjerterum, så der bliver plads til os alle!
7. Diskussionspunkter:
- 1/3-ordning til gulvisolering: Der var ikke umiddelbart stemning i områderne for at give 1/3-ordning til gulvisolering, men vi diskuterede, at genoverveje punktet i forbindelse med en mere omfattende revidering og nytænkning af 1/3-ordningen. Her skal det også diskuteres, om vi skal udvide ordningen til at omfatte massive skimmelsvampeangreb. I Fabriksområdet er der fx et meget slemt tilfælde, hvor beboere bliver syge af at bo i deres huse og har behov for akut økonomisk og byggeteknisk hjælp. Byggemødet nedsatte et udvalg, som skal lave en fremadrettet revidering af 1/3-ordningen, der skal være med til at sikre en sund boligmasse på Christiania. Udvalget består indtil videre af: Khurt, Alfred, Peter, Friederikke, Tobias og Michael, og det første møde bliver holdt onsdag d. 5. oktober kl. 17.00 på Byggekontoret. Hvis DU også vil være med til at udvikle en visionær 1/3-ordning, så kom til mødet!
- Vedligeholdelse af børneinstitutioner: Punktet tages op på det ekstraordinære budgetmøde torsdag d. 6. oktober.
- Reparation af Loppetaget: Byggemødet opfordrede Loppen til at skubbe gang i en proces med at få repareret taget, så det ikke forgår. Der er mulighed for at søge støtte til finansieringen ved en 1/3-ordning, og Byggekontoret kan hjælpe med byggeteknisk vejledning.
Kærlig hilsen Byggekontoret
Sidste nyheder
-
REFERAT AF BYGGEMØDE FEB. 2012
(Nyheder) 2012-02-22 13:46:04Referat af byggemøde torsdag d. 16. februar 2012 Tilstede: Alfred, Mælkevejen; Allan, Børneengen; Khurt, Gert, Kirsten &am&ben, BK; Lene, Norddyssen; Giampiero, Fredens Ark; Jan, Gartnergruppe; Pe…
-
Referat Byggemøde januar 2012
(Nyheder) 2012-01-23 17:45:36REFERAT AF BYGGEMØDE 12. JAN 2012 Tilstede: Alfred Mælkevejen, Eva Mælkebøtten, Jan Gartner, Peter Psyak, Emma Maskinhal, Eigil Syddysse, Giampiero Fredens Ark, Peter Fabrikken, Allan Børneeng, Ro…
-
Indkaldelse til Byggemøde januar 2012
(Nyheder) 2012-01-04 11:44:59Indkaldelse tilBYGGEMØDETorsdag d. 12. januar 2012 kl. 20.00 Dagsorden: Valg af ordstyrer og godkendelse af sidste mødes referat. Regnskaber Selvforvaltningsmodellens fremtid Ansøgninger Si…
-
BYGGEKONTORET HOLDER FERIE LUKKET
(Nyheder) 2011-12-21 15:24:31BYGGEKONTORET HOLDER FERIELUKKETMellem Jul & Nyt År(fre. d. 23.12 – man. d. 2.1) Hvis du i ferien har et
Toblem (strømsvigt, vandbrud eller kloak-problemer), må du ringe til telefonsvareren p… -
Indkaldelse til Byggemøde december
(Nyheder) 2011-12-21 14:31:58Indkaldelse til BYGGEMØDETorsdag d. 15. december 2011 kl. 20.00 Dagsorden: Valg af ordstyrer og godkendelse af sidste mødes referat. Regnskaber Ansøgninger Siden sidst:Gartnergruppen orien…
-
Referat af Byggemøde i December
(Nyheder) 2011-12-21 14:23:37REFERAT AF BYGGEMØDED. 15. DECEMBER 2011 Tilstede: Anders Blå Karamel, Alfred Mælkevejen, Allan Børneeng, Peter Plett, Peter Psyak, Lene Norddyssen, Jan Gartner, Giampiero Fredens Ark, Christoff…
-
Indkaldelse til Byggemøde i november
(Nyheder) 2011-11-25 12:47:56INDKALDELSE TIL BYGGEMØDE Torsdag den 10. november kl. 20:00 Dagsorden: Valg af ordstyrer &&godkendelse af sidste mødes referat Regnskaber Ansøgninger3a. Ansøgninger fra…
-
Referat af byggemøde i september
(Nyheder) 2011-10-11 09:43:11Tilstede: Friederikke (Midtdyssen), Alfred (Mælkevejen), Anna Maja (Psyak), Frank (Blå Karamel), Shanna (Mælkebøtten), Peter (Fabriksområdet), Allan (Nordområdet), Tobias (Musikloppen), Robert (Gartne…
-
Indkaldelse til Byggemøde
(Nyheder) 2011-09-13 10:23:14Der er byggemøde på torsdag kl. 20.00 på Byggekontoret…
-
Referat af byggemøde i august
(Nyheder) 2011-08-31 12:19:16Referat af Byggemøde i august Tilstede: Friederikke (Midtdyssen), Peter (Fabriksområdet), Giampiero (Fredens Ark), Sara (Psyak), Eva (Mælkebøtten), Karsten (Mælkevejen), Kirsten (BK), Roben (BK)…
